Hvor meget tjener en sygeplejerske?

Det er et spørgsmål, som optager rigtig mange, efter at sygeplejerskerne har meldt ud, at de vil strejke fra på lørdag, fordi de er utilfredse med deres løn.

Og så til spørgsmålet. For det burde jo egentligt være relativt simpelt at besvare.

Sygeplejerskernes egen fagforening skilter åbent med lønnen. Det samme gør deres arbejdsgiver i kommuner og regioner, og til sidst er det også muligt at finde tal på Danmarks Statistik.

Alligevel er emnet dybt ømtåleligt.

Den liberale tænketank Cepos har sat sindene i kog ved at skrive, at sygeplejersker i gennemsnit tjener 42.800 kroner om måneden.

Et interview med mediet 'Den Uafhængige', der behandler sygeplejerskernes lønspørgsmål har også spredt sig heftigt den seneste uge, hvor Dansk Sygeplejerråds formand, Grete Christensen, ikke ville anfægte, at den gennemsnitlige månedslån er på 42.784.

Alligevel er mange sygeplejersker dybt uenige i, at det er den rigtige gennemsnitsløn.

På Facebook meldte Dansk Sygeplejeråd ud, at lønnen hedder 25.115 kroner om måneden plus 13,55 procent i pension. Samme tal har gået igen i flere andre medier - blandt andet i magasinet Femina.

Begge tal er korrekte, så hvad er egentligt op og ned?

Grundløn og bruttoløn

I dette eksempel tager vi udgangspunkt i de sygeplejersker, som er ansat i landets regioner. Det er dem, du eksempelvis møder på sygehusene.

En anden stor arbejdsplads er kommunerne. Lønningerne ligner hinanden, men der kan være forskelle.

Når mange sygeplejersker taler om deres løn, så fokuserer de på deres grundløn, mens de offentlige statistikker gør hele deres løn op - inklusiv forskellige tillæg og pension.

Tillæggene bliver givet for blandt andet at arbejde om natten, men der er også kvalifikationstillæg. Derudover er der ting som særlig feriegodtgørelse og pension.

Tallene ovenfor stammer fra Kommunerne- og Regionernes løndatakontor og er tal, som både lønmodtagerorganisationer og arbejdsgivere står inde for.

Kigger man altså kun på grundlønnen, så er en løn på de omkring 25.000 kroner korrekt.

En stor del af sygeplejerskers løn består af tillæg for skæve vagter om aftenen og natten og i weekenden.

Mange sygeplejersker mener ikke, at tillæggene skal regnes med, fordi de er ekstrabetaling for at arbejde på særlige tidspunkter, fordi de kan svinge med tiden og fordi mange andre faggrupper ikke har ligeså store tillæg.

Men tillæggene udgør samtidig en meget store del - op mod en tredjedel - af sygeplejerskernes løn og de skæve vagter anses af mange som en fast del af arbejdet, og derfor skal tillæggene med.

Samlet set udbetaler regionerne i år 19 milliarder kroner i løn til sygeplejerskerne.

Som mange andre steder på arbejdsmarkedet er det de sygeplejersker, der har været ansat i længst tid, der får mest i lønningsposen. Samtidig skal sygeplejerskerne være ansat i syv år, før lønnen stiger betragteligt.

For op mod halvdelen af alle sygeplejersker er lønnen dog en del lavere. I 2021 er næsten halvdelen af alle sygeplejersker ansat i regionerne på deltid. Den andel har ligget stabilt omkring de 50 procent de seneste ti år.

Og så er der jo lige det med ancienniteten. I regionerne arbejder der cirka 34.000 sygeplejersker. Mere end to tredjedele har været ansat i ti år eller derover og tilhører altså den gruppe, som tjener mest.

Mange sygeplejersker har svært ved at genkende deres lønseddel i de gennemsnitlige tal. Det skyldes ikke mindst, at der er en relativ høj lønspredning på gennemsnittet, som det kan ses nedenfor.

Hvad tjener sygeplejersker i forhold til andre offentlige fag?

Ifølge sygeplejerskerne står deres løn ikke mål med uddannelsesniveau, opgaver og ansvar.

I følge Dansk Sygeplejeråd, så tjener sygeplejersker 15-20 procent mindre end traditionelt mandsdominerede fag med samme uddannelseslængde.

Og forskningen på området viser da også, at der rent faktisk er et lønefterslæb i de kvindedominerede fag.

- Sygeplejerskerne, som er et kvindedomineret fag, har en lavere løn end mandsdominerede fag som eksempelvis politiet. De har også en lavere løn end de mere blandede fag som eksempelvis folkeskolelærerne, har Mona Larsen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) tidligere fortalt DR Nyheder.

Men hvor langt efter andre faggrupper er sygeplejerskerne egentligt?

DR har foretaget en sammenligning af lønningerne blandt en række faggrupper.

I forbindelse med lønkommissionens arbejde blev beregningsmetoden for den standardberegnede timefortjeneste opfundet.

Det er denne opgørelse, som DR Nyheder tager udgangspunkt i.

Mens sygeplejerskerne hænger efter lærerne i lønstatistikken, så er de væsentligt foran pædagogerne. Alle tre har stort set samme uddannelseslængde, men de fleste lærere og pædagoger arbejder eksempelvis ikke om natten.